Før du fanger 'The Wedding Banquet'-genindspilningen, skal du tjekke den originale og ikoniske Ang Lee-version

Udkommer 18. april, Andrew Ahn 's længe ventede queer film, Bryllupsbanketten , har vakt al den brummer siden dens 'skarebehagelige' reception på Sundance Film Festival . Fyldt med en stjernebesat rollebesætning inklusive SNL's Bowen Yang , Lily Gladstone , Kelly Marie Tran , John Chen , og Oscar-vinder Youn Yuh-jung , den old-school rom-com tilfredsstiller biografgængeres ønske om mere livlige og moderne LGBTQ-historier, alt imens den genstarter en af ​​de mest banebrydende taiwanske film fra de tidlige 90'ere.

Længe før LGBTQ-repræsentation blev en del af mainstream-samtale i film, The Lee leveret noget revolutionerende - Bryllupsbanketten . Med et højere afkastforhold end selv Steven Spielberg 's Jurassic Park , opnåede Lee verdensomspændende anerkendelse, da han lavede en tværkulturel homoseksuel film, der ikke var nedsættende om homoseksuelle repræsentationer eller stereotype asiatiske karakterer. Under dens situationsbestemte humor ligger et afgørende øjebliksbillede af immigrantoplevelsen og kampene ved at komme ud i en traditionel familie. For mange asiatiske queer-publikum – selv for Ahn – Bryllupsbanketten var ikke bare en film. Det var et spejl.

The Lee's 'Bryllupsbanketten' Was a Groundbreaking, Cross-Cultural Rom-Com

Bryllupsbanketten Wai Tung og Simon starring at Wei Wei

For 30 år siden, da homoseksuelle ægteskaber ikke var lovlige i USA, var en queer historie, der involverede en amerikansk mand og en immigrant, utænkelig. For ikke at nævne, homoseksuelle asiatiske mænd var praktisk talt usynlige i både Hollywood og asiatisk biograf. Når de dukkede op, var det ofte gennem en hvid linse – eksotiseret, formindsket eller spillet til grin. Bryllupsbanketten vendte alt det op. Inspireret af en fælles vens liv , dengang 39-årige filmskaber Ang Lee, Neil Peng , og James Schamus brød den konventionelle form på mere end én måde Bryllupsbanketten . Det var kun Ang Lees anden film, men den bar allerede kendetegnene for hans karrierelange styrke, der finder skønhed i de ømme øjeblikke. Hans queer-klassiker belyste udfordringerne for par af samme køn mellem racer under pres fra konfucianske værdier og skabte en hjertevarm, men følelsesmæssigt befriende fortælling rig på familiens betydning.

Historien foregår i begyndelsen af ​​1990'ernes New York og handler om Gao Wai-Tung ( Winston Chao ), en succesfuld taiwansk-amerikansk ejendomsmægler, der bor på Manhattan med sin hvide amerikanske kæreste, Simon ( Mitchell Lichtenstein ). Deres liv sammen er kærligt, stenet, men for det meste skjult. Wai-Tung er endnu ikke kommet ud til sine forældre tilbage i Taiwan, som vedholdende opfordrer ham til at gifte sig med en lovende kinesisk kvinde for at fortsætte familielinjen. For at stille deres bekymringer og hjælpe en ven i nød, indvilliger Wai-Tung i et fornuftsægteskab med lejer Wei-Wei (May Chin), en kinesisk maler, der står over for deportation.

Æresord

Et af de bedste queerhistoriske dramaer er ikke eksplicit queer

Hvis du er fan af 'The Untamed', skal du ikke lede længere end denne serie til dit næste ur.

Hvad der var tænkt som et simpelt grønt kort arrangement, spiraler når Wai-Tungs forældre kommer til USA til en traditionel bryllupsbanket. Efterhånden som slægtninge dukker op, og forventningerne stiger, befinder Wai-Tung og Simon sig dybere i en charade, der begynder at knække med den følelsesmæssige ligevægt hos alle involverede. Det følgende er en række komiske, akavede og dybt rørende øjeblikke, hvor hemmeligheder belaster forhold, sandheder vipper på kanten af ​​eksponering, og Wai-Tung er tvunget til at konfrontere, hvor længe han kan leve mellem verdener.

'The Wedding Banket' var den første taiwanske film med to mænd, der kyssede på skærmen

Når Bryllupsbanketten debuterede i 1993, skrev den historie, dog stille og ydmygt, da der ikke var noget lignende. Faktisk det var den første taiwanske film, hvor to mænd kyssede på skærmen , pr EBSCO . Ligesom Joy Luck Club , blev den asiatiske immigrantoplevelse endelig fortalt med et sårbart hjerte. Her var en homoseksuel asiatisk mandlig hovedrolle, som var succesrig, ønskværdig, kompleks og elsket. Her var en film, der ikke fokuserede på hvid konformitet, men en ærlig familie gennemsyret af sine egne kulturelle normer. Her var en historie om at være homoseksuel og asiatisk, fast mellem to modstridende identiteter.

Mr. og Mrs. Gao, spillet af Gua Ah-leh og Lunge Sihung , er stolte, kærlige mennesker, hvis verdenssyn er formet af indgroede kulturelle forventninger. Deres ønske om, at Wai-Tung skal gifte sig og føre familienavnet videre, er udelukkende baseret på tradition, hvilket gør deres søns seksualitet endnu sværere at forstå. En af de mest ømme scener i Bryllupsbanketten er da Wai-Tungs far stille og roligt afslører for Simon, at han vidste det hele tiden. Han forstår måske ikke deres forhold, men han er villig til at lade sin søn leve sit liv. Mr. Gao accepterer deres fremtid ved at give Simon en pengefyldt rød kuvert, der traditionelt gives i ægteskabsforhold for held og lykke i kinesisk kultur. Det er et smukt, tværkulturelt, identitetsfrigørende øjeblik, der definerer hele filmens ånd. Mesterligt, The Lee lets the situation explain itself, da hans retning er observerende, subtil og empatisk.

Andrew Ahn’s ‘Bryllupsbanketten’ Remake Brings The Lee’s Queer Classic to the 21st-Century

The Lee, who had yet to become the household name behind Krøjende tiger, skjult drage , banede vejen for mange LGBTQ- og asiatisk-amerikanske film at følge i dens fodspor. Den bad publikum om at sidde med ubehag og selvmodsigelse. Originalen Bryllupsbanketten blev et kulturelt vartegn, der tjente treogtyve gange sit budget, vandt Guldbjørnen ved Berlin International Film Festival og modtog en Oscar-nominering for bedste fremmedsprogede film.

Spol frem til Andrew Ahns reimagining fra 2025, og den følelsesmæssige kerne forbliver, men historien tager nu kompleksiteten i det 21. århundredes queer-liv til nye højder. Det foregår i Seattle og følger Min ( Han Gi Chan ), en koreansk kunstner, der navigerer i immigrationshinder og den følsomme dynamik i queer forældreskab. Mens Ahns version udvider temaerne til at passe til nutidens sociale emner - bringer IVF ind, multikulturelle partnerskaber og udviklende familiestrukturer - bevarer den det samme ønske om at høre til. Hvor Lees version er øm og behersket, forventes Ahn at tale mere ærligt, hvilket afspejler, hvordan definitionen af ​​familie er vokset, mens minder os om, at behovet for at blive forstået ikke har ændret sig.

Med åbenlyst queer asiatiske skuespillere som Bowen Yang og Kelly Marie Tran, genindspilningen hylder Ang Lees original . Genindspilningen fører det videre og taler til en ny generation af LGBTQ-seere, der navigerer i deres eget sæt af udfordringer og friheder. Tre årtier senere, cinefile er stadig ved at pakke skabet ud, Wai-Tung boede i - men nu har vi flere stemmer, der fortæller den historie og flere måder at fortælle den på.